NORGE – Fjorden, fjeldet og telemarken!

 

NORDEN i Langeskov inviterer sine medlemmer på en 7 dages bustur til Norge.

Afrejse søndag den 5. juni 2011 kl. 7.00 fra OK-Tanken i Langeskov.

PRIS pr. person i dobbeltværelse med halvpension kr. 5995,-.

Tillæg for eneværelse kr. 1150,-.

 

NORGE er et meget stort og langstrakt land. Afstanden fra nord til syd svarer i virke-ligheden til afstanden mellem Oslo og Rom. Så på forhånd er det givet, at vi i løbet af

7 dage kun når en mindre del af landet, men til gengæld får vi væsentlige dele med af den eftertragtede norske natur, når vi kører fra Kristiansand til Stavanger og Bergen,

og herfra videre hen over fjeldet ved Hardangervidden og til Telemarken i Sørlandet.

Det er her de blanke fjorde, de krystalklare søer, de glitrende elve og brusende

fosser venter os.

 

PROGRAM:

 

DAG 1. Afgang kl. 7.00 fra OK-Tanken ved Langeskov-Centret. Med bus til Hirtshals, hvor hurtigfærgen kl. 12.30 bringer os videre til Kristiansand. Herfra videre ad E39 til Sandnes, hvor mad og senge venter os på Hotel Sverre, der ligger centralt midt i byen.

 

Hotel Sverre - 69 værelser, alle med dusch/bad.

Storgaten 45, 4307 Sandnes,

Tlf. 0047-51973000. E-mail. booking@hotel-sverre.no

 

 

DAG 2. Vi sejler på Lysefjorden fra Lauvvik til Lysebotn, og undervejs på færgen nyder vi de store oplevelser fjorden og fjeldet giver. Preikestolen troner majestætisk 600 m over fjorden, og måske er en drageflyver på vej ud over fjorden, når færgen passerer det ca. 1000 m høje Kjerag. Små veje og mange sving venter os på tilbageturen, også Lysebotn og Lysefjorden i fugleperspektiv, når vi med bus kører på toppen af fjeldet.

 

 

DAG 3. Vi har flyttedag og kører videre ad E39 mod Bergen. Undervejs passerer vi oliebyen Stavanger, men den store oplevelse bliver de ca. 180 km mellem Stavanger og Bergen, hvor naturen møder os med havet mod vest, de store fjorde mod øst, og de mange små og store øer med interessante stoppesteder. 2 færgeruter hjælper os på vej

til Alversund, hvor mad og senge venter os på Hotel Alver lidt nord for Bergen.

 

Alver Hotel - 48 værelser, alle med dusch/bad.

5911 Alversund

Tlf. 0047-56343800. E-mail. alver.hotel@online.no

 

 

DAG 4. Bryggen og Fløibanen er sikre oplevelser i Bergen, men ellers er det op til den lokale guide at vise os rundt i byen, herunder også med et besøg ved Troldhaugen,

hvor den norske komponist Edvard Grieg og hans kone boede, og hvor begge er begravet. Eftermiddagen giver os oplevelser på egen hånd i Bergen.

 

DAG 5. Igen en flyttedag, hvor vi kommer op over fjeldet ved Voss og Aurland og ender sidst på dagen i byen Notodden, hvor mad og senge venter på os i Norlandia Hotellet. Undervejs er der mange indtryk, bl.a. Sivlefossen ved Stalheim, udsigtspunktet Stega-stein ved Aurland og lysshowet i Lærdalstunnelen, der med sine 24,5 km er verdens længste tunnel.

 

Hotel Norlandia - 59 værelser, alle med dusch/bad.

Torvet 8, 3674 Notodden

Tlf. 0047-35012088. E-mail. service@telemark.norlandia.no

 

DAG 6. Notodden ligger nordøst for Telemarkskanalen. Sammen med en lokal guide kommer vi tæt på en af verdens smukkeste kanaler, og måske kommer vi ombord på en af de flotte både. Det er op til guiden, der viser os egnens seværdigheder, herunder Stav-kirken Heddal og meget andet af det store natur- og kulturområde.

 

 

DAG 7. I bussen kører vi fra Notodden via Telemarken og den naturskønne Tovdalen til hurtigfærgen i Kristiansand. Retur Hirtshals ca. kl. 19.00 og Langeskov ca. kl. 23.00.

 

 

ARRANGØR

Arrangør er Foreningen NORDEN Langeskov ved formand Grete Østergaard Hansen,

tlf. 65 38 10 73. Rejseleder er Just Justesen, tlf. 65 38 25 50.

 

 

PRIS

Pris pr. person i dobbeltværelse kr. 5995,-. Tillæg for eneværelse er kr. 1150,-.

 

I prisen er inkluderet halvpension fra middag den første aften til og med morgenmad

den sidste rejsedag. Endvidere 7 dages bustransport, færge tur/retur til Norge, to færgeruter i Norge, sejlturen på Lysefjorden og assistance af lokale guider i henholdsvis Bergen, Notodden og ved Telemarks-kanalen.

 

Eventuelle entreer er ikke inkluderet i prisen.

 

 

TILMELDING

Tilmelding til Just Justesen, tlf. 65 38 25 50. Tilmelding kan ske telefonisk fra tirsdag den 30. november 2010 kl. 9.00.

 

I forbindelse med tilmeldingen indbetales et depositum på kr. 995,- pr. person. Restbeløbet betales senest torsdag den 31.03.2011. Beløbene indbetales via din egen bank til Sparekassen Himmerland, reg.nr. 9805 konto nr. 2156563.

 

 

BEMÆRK

Bemærk venligst, at vi kører i røgfri bus og at vi bor på røgfri hoteller, men ellers

blander vi os ikke i dine rygevaner. Bemærk også, at der på dag 3, 5 og 7 vil være muligheder for at tilkøbe sig en madpakke I forbindelse med de lange ture, hvor vi

flytter fra hotel til hotel.